Profil

mewlogoThe Right Foot er en enkeltmandsvirksomhed ejet af Thorbjørn Gliese Jelgren.

Jeg tilbyder vidensdeling og programmering ved opstart og fornyelser af IT-projekter. Mit speciale er responsive web-applikationer.

Ydelserne tilbydes til virksomheder, der står over for den udfordring, det er, at lave et nyt system fra bunden eller at omskrive et eksisterende system.

Jeg hjælper kunderne med at bygge et system med lang levetid og som er af høj kvalitet. Allerede inden for de første to år er der store besparelser at hente, når man er kommet godt fra start.

Jeg brænder for at skabe IT-systemer, der har en god arkitektur og som andre programmører har nemt ved at sætte sig ind i. Jeg har set mange systemer der pga. dårlig arkitektur allerede efter kort levetid, havde høje udviklingsomkostninger og som var svære at sætte sig ind i for programmører, der var nye på projektet.

Fortrolighed

Al viden jeg får om din virksomheds domæne og kunder er selvfølgelig fortrolig, og jeg videregiver ikke oplysninger til uvedkommende hverken under eller efter projektforløbet.

Overdragelse

Grundig overdragelse er en mærkesag for mig.

Som ekstern konsulent vil jeg komme til at få domæneviden, som  skal forblive i din virksomhed. Derfor er det særlig vigtigt, at medarbejdere i virksomheden får overdraget al den viden, jeg har tilegnet mig under et projektforløb.

Dette vil typisk ske gennem skriftlig dokumentation, men i høj grad også igennem mundtlig kommunikation med betroede medarbejdere i virksomheden.

Historie

At blive freelancekonsulent var noget jeg havde tænkt over og planlagt i flere år inden jeg rent faktisk tog springet. Jeg havde igennem årene opbygget en solid erfaring med mange forskellige projekter, særligt i forbindelse med web-applikationer.

Det var et projekt, hvor et system skulle opbygges fra bunden og hvor jeg var leadprogrammør, der gav mig lysten til at være med til at opstarte flere projekter. Derfor har jeg igennem flere år planlagt konceptet om at tilbyde starthjælp til mine kunder, hjælp til en god start på IT-projektet.

Det med firmanavne er altid svært og jeg havde ikke lyst til at det bare skulle være mit navn. Det skulle vise hvad jeg brænder for og sige noget om missionen. En dag kom jeg i tanke om The Right Foot, fordi jeg vil hjælpe med at komme godt igang, at få et godt afsæt – ligesom talemåden “To get off on the right foot”, der betyder at komme godt i gang med noget, så det højest sandsynligt lykkes. Det svarer til det danske ordsprog “godt begyndt er halvt fuldendt”, men dét var altså bare for langt et firmanavn.